Søg
Close this search box.

Test af Worx Landroid robotplæneklipper

Hvis du læser dette, er du allerede så langt i din søgen efter den rigtige robotplæneklipper, at jeg skal skåne dig for alle fordelene ved at købe en robot til at klippe græsset. I stedet vil jeg fortælle dig om fordelene ved at købe en Worx Landroid robotplæneklipper, som jeg selv har haft (og har) utrolig stor glæde af.

Indeholder annonce- og reklamelinks

Worx laver supergode robotplæneklippere, og Worx Landroid M500 var den bedst sælgende robotplæneklipper i Europa i 2020 – og der et immervæk mange mærker og modeller at vælge imellem.

Worx Landroid findes til græsplæner i alle størrelser, og selvom de alle ligner hinanden, er der forskel på kapaciteten. Det betyder, at du skal vælge den Worx Landroid der passer til størrelsen på din græsplæne, så du hverken køber for stort eller for småt.

7 fordele ved en Worx Robotplæneklipper

  • Let installering af afgrænsningskabel og app
  • Intelligent navigation klipper plænen hurtigere
  • Tilkøb ekstra udstyr i det omfang du ønsker
  • Kører overalt – også i helt smalle passager
  • Opdateringer sikrer at robotten altid er up-to-date
  • “Cutting Edge” der klipper tæt på kanterne
  • Solide hjul med groft mønster giver god mobilitet

Tilpas Worx robotplæneklipperen, så den passer til dine behov

Du kan bruge Worx robotplæneklipperen præcis som den er, eller du kan vælge at tilpasse den til din græsplæne. Ingen græsplæner er ens, og en af de helt store fordele ved Worx robotterne er, at du kan tilkøbe ekstra udstyr, og lave præcis de tilpasninger, du har brug for.

Du behøver ikke at købe ekstraudstyr fra første dag. Medmindre der er udstyr du absolut må have, er min anbefaling, at du skal prøve dig frem, og tilkøbe de moduler, du får brug for.

Radiolink

Robotplæneklipperen kræver forbindelse til trådløst netværk, når den skal programmeres. Derfor er det vigtigt, at du i hvert fald har signal omkring ladestationen, og gerne i store dele af haven, hvis programmeringen skal ændres, mens robotten arbejder.

Hvis haven er meget stor eller netværksforbindelsen ikke er i top, kan du købe et radiolinkmodul, som sikrer, at robotten har signal i op til 1 kilometer fra din internetrouter.

Find my Android – GPS sporing

Du kan montere et GPS sporingsmodul i robotplæneklipperen, så du altid kan finde robotten i tilfælde af tyveri. Sporingen sker ved hjælp af et simkort, der er installeret i modulet. Med i prisen er 3 års abonnement til simkortet, så du ikke skal spekulere på at betale abonnement, det næste lange stykke tid.

Når GPS sporingsmodulet er installeret, kan du finde robotten ved hjælp af Landroid app’en, og du kan lukke robotten helt ned, så ingen andre kan bruge den.

ACS

ACS ultralydsnavigation forhindrer, at robotten kører ind i havens træer og andre ting der står i eller på plænen. En traditionel robotplæneklipper kører ind i træet, før den finder ud af, at den ikke kan komme videre. Det er hverken godt for træet eller for robotplæneklipperen.

Med ACS installeret registrerer robotten selv en forhindring, og kører automatisk uden om forhindringen. ACS fungerer perfekt, men nedhængende grene fra et træ eller busk kan registreres som en forhindring, og du risikerer, at græsset ikke bliver klippet under træet. Det kan dog let klares ved at klippe grenene lidt op fra jorden.

Stemmestyring

Hvis du ikke har tilgængeligt Wi-Fi netværk, eller du ikke har en smartphone til at styre robotplæneklipperen, kan du installere et modul til stemmestyring.

På den måde kan du starte og stoppe plæneklipperen med stemmekommandoer. Stemmestyring gør robotten særdeles brugbar til alle uden smartphone, personer med dårligt syn og alle andre der synes der er lettere at tale direkte til robotten.

Off-Limits

Hvis du har blomsterbede, nedgravede trampoliner eller andet midt i plænen, skal robotten selvfølgelig ikke køre derind. Det kan du klare ved at føre det almindelige afgrænsningskabel fra kanten af plænen ind til blomsterbedet, rundet om bedet og tilbage igen.

Der findes dog en smartere måde at gøre det på. Du kan installere en “Off-Limits” enhed i robotten, og så kan du nøjes med, at føre et smalt magnetbånd rundt om dine bede og andre områder, hvor robotten ikke skal køre. Off-Limit gør installationen af robotten lettere, og du kan let trække et nyt magnetbånd, hvis du laver nye bede.

Du kan købe alt tilbehøret til Worx Landroid hos Homeshop.dk

Worx Landroid robotplæneklipper
Worx Landroid robotplæneklipper

Installering af Worx robotplæneklipper

Selve installeringen af robotten er ret let, hvis du blot følger vejledningen. Der følger kabel og pløkker med i købet, men jeg måtte dog ud at købe lidt ekstra kabel, for at nå hele vejen rundt. Hvis kabler skal forlænges, skal du bruge nogle samlemuffer, der er specielt beregnet til formålet, og som kan tåle regn og fugt.

Klip græsset i kanten inden du trækker afgrænsningskablet

Et godt råd er at klippe græsset kort hele vejen rundt, hvor afgrænsningskablet skal monteres. På den måde kommer kablet så tæt på jorden som muligt, og du minimerer risikoen for, at robotten klipper kablet over.

Skulle du være uheldig, at kablet bliver klippet over, kan det hurtigt samles med samlemufferne.

Overhold afstande til kanter

Når du skal montere afgrænsningskablet, følger der et stykke pap med, som gør det lettere at holde den rigtige afstand ud mod græsplænens kanter. Det er vigtigt at du overholder målene, så robotten får de mest optimale arbejdsbetingelser.

Det kan være en god idé at holde lidt ekstra afstand ind til hække og buske, så robotten ikke hænger fast, efterhånden som grenene vokser i løbet af sæsonen.

Lav afgrænsningen så enkelt som muligt

Der kan være fristende at lave skarpe sving og få robotten til at køre i små cirkler uden om buske osv. Du bør dog trække afgrænsningskablet så enkelt som muligt.

Selvom robotten er ret manøvredygtig, kan skarpe sving gøre det vanskeligt for den at komme rundt, og du risikerer, at de smalle manøvrer får hjulene til at pløje græsset op – og det er jo ikke meningen.

Tilslut Worx robotplæneklipperen til dit trådløse netværk

Du kan sagtens bruge din robotplæneklipper uden Wi-Fi forbindelse, men det er langt lettere at indstille og kontrollere robotten fra Worx app’en. Robotplæneklipperen skal være inden for rækkevidde af det trådløse netværk, når den skal installeres.

Når først robotten er koblet til internettet, kan du starte og stoppe den, uanset hvor i verden du befinder dig, blot du har adgang til internettet.

En anden fordel ved internetforbindelsen er, at der kan hentes softwareopdateringer ned til robotten. Worx forbedrer konstant robotternes programmer, og efterhånden som programopdateringerne udkommer, kan du installere dem, og få glæde af nyhederne med det samme.

Opdel plænen i zoner

I Landroid app’en har du adgang til multizoner. Med Worx multizoner kan du opdele græsplænen i forskellige zoner, og tildele klippetid til dem alle. Hvis du f.eks. har 4 zoner og tildeler dem alle 25% klippetid, bliver græsslåning fordelt jævnt mellem zonerne.

Hvis du har områder i plænen som er mere komplekse, og som tager længere tid at klippe, kan du ændre den procentmæssige klippetid, så den passer bedst muligt.

Tidsindstil robotplæneklipperen til at slå græs

Hvis du vil lave en tidsplan for, hvornår græsset skal klippes, sker det også i app’en. Her kan du lave indstillinger for alle ugens dage, og du bestemmer selv hvornår robotten skal starte og stoppe. I de meget varme og tørre perioder, kan du med fordel springe nogle dage over, så robotten ikke slider for meget på græsset.

Hvis det begynder at regne mens plæneklipperen arbejder, kører den automatisk tilbage til ladestationen. Når det igen er tørvejr, genoptager den automatisk arbejdet.

Hvor lang tid er Worx robotten om at slå græs?

Den tid robotten skal bruge, afhænger fuldstændig af din plænes størrelse og kompleksitet. Hvis du vælger en robot, der passer til græsplænens areal, vil du ikke få problemer med, at den ikke kan følge med.

Min plæne er ca. 500 m2, og i vækstsæsonen, hvor græsset gror hurtigt, kører robotten 2-3 timer hver dag, undtagen i weekend, medmindre græsset gror meget hurtigt. Den tid er rigeligt til at græsset er klippet overalt, og altid er veltrimmet i den højde, jeg har valgt.

Du skal dog tage højde for, at det regner en gang imellem, hvor der ikke bliver slået græs. I perioder med meget regn, kan du “tvinge” Worx til at slå græsset, selvom det regner.

Skal robotplæneklipperen beskyttes med et tag eller en garage?

Robotplæneklippere er beregnet til at være ude, men solens strålet kan være meget hårde ved robottens plastskjolde og andre overflader. Hvis du vil passe ekstra godt på din robotplæneklipper, kan du købe et lille halvtag eller en garage og montere over ladestationen. Her kan robotten stå sikkert og godt, uanset om solens stråler bager, eller uvejret raser.

Den eneste ulempe ved at robotten står i tørvejr er, at den ikke ved om det regner, før den kommer uden for garagen. For at skåne græsset kører robotten normalt ikke i regnvejr, men her er robotten nødt til at køre ud af garagen, før regnsensoren kan registrere regn. Det er dog ikke værre end, at robotten bare tager en kort tur rundt i haven, og vender tilbage til garagen, hvor den venter på opholdsvejr.

Konklusion og observeringer om Worx Landroid

Der er ingen tvivl om, at jeg er superglad for min Worx robotplæneklipper. Den har sparet mig for mange timers kedelig græsslåning, og den kører præcis, når der er brug for det, og det er en stor tilfredsstillelse at komme hjem til en græsplæne, der altid er trimmet og klippet perfekt.

Der er ikke de store problemer med driften i det daglige, og når først robotten er indstillet, så passer den nærmest sig selv. Et par enkelte gange er robotten kommet for langt ud over afgrænsningskablet, men så stopper den øjeblikkelig, og venter på, at du sætter den indenfor afspærringen igen.

Robotten kører i et vilkårligt mønster, hvorved du undgår spor i plænen. Da robotten kører konstant, er det kun få millimeter der klippes af, og vi har ikke haft problemer med at der slæbes lange græstotter ind i huset, siden vi købte robotten.

Støj

Worx robotplæneklipperen er ret lydløs. Du kan sagtens høre, at den kører forbi, men det er ikke noget der stopper en samtale, eller generer på andre måder. Støjniveauet ligger på ca. 66-67 dB. Til sammenligning ligger en almindelig samtale på 60 dB, men da robotten jo ikke er i nærheden hele tiden, er støj ikke noget problem.

Hvis du alligevel ikke gider høre på robotten, så sender du den bare i pit, mens du nyder stilheden i haven.

Kanterne skal stadig klippes

Selvom Worx robotplæneklippere har en særlig “Cut to Edge” funktion, så slipper du altså ikke for at klippe kanter langs græsplænen. Det er dog en lille pris at betale, sammenlignet med den tid du ellers sparer.

Ekstra pløkker kan være en fordel

Jeg har et par gange været ude for, at afgrænsningskablet har løftet sig, så robotten har klippet kablet over. Det er ret let at samle kablet igen, men for at undgå lignende episoder, har jeg købt nogle ekstra pløkker, og minimeret afstanden mellem hver pløk.

Pas på synlige rødder i plænen

Rødder fra store træer, der strækker sig et stykke ud på plænen, kan drille robotplæneklipperen. Jeg har et par gange oplevet, at robotten kører op på en rod, og tror den bliver løftet. Robottens sikkerhedsindstillinger stopper knive og hjul øjeblikkeligt, hvis plæneklipperen løftes.

Problemet er ikke større, end at robotten blot skal løftes ned af roden, og startes igen. Du kan evt. lave Off Limit zoner omkring rødderne, så robotten ikke laver samme nummer igen.

Find din nye robotplæneklipper hos Robotland.dk

Hos Robotland.dk finder du priser på bl.a. Worx Landroid robotplæneklippere, så du kan bestille din robot på nettet, og få den leveret direkte fra en af de webshops som Robotland.dk samarbejder med.

Bestil din Worx Landroid robotplæneklipper allerede i dag – Jeg er sikker på, at du bliver glad for den.

Se alle Worx robotplæneklippere